Derfor er det ikke et validt argument
Billedet skal fortælle historien bedst muligt. Det skal være tydeligt.
Det skal, ligesom en overskrift, have et klart budskab og ikke stå og gemme sig. Derfor skal udtrykket være det, der afgør om det gør indtryk og skal anvendes.
I sort/hvid når det er bedst. I farve når det er bedst.
Selvfølgelig skal alle nyhedsbilleder ikke være i sort/hvid. Men når det virker, og det gør det ofte, så lad det være det, der bestemmer.
Der er så meget kraft i det sort/hvide udtryk, at det er en skam at lade det komme bagerst i køen bare fordi det ikke er i farver. Derfor vil det være at foretrække at de redigerende ser på budskabet og ikke på budbringeren.
Indimellem trumfer jeg de sort/hvide fotos igennem selvom der protesteres. Når nu essensen af historien fortælles bedst sådan. Så er det det, som skal vælges.
Kunstfotos er en anden snak. Her spiller sort/hvid stadig en stor rolle. Street-fotos er en genre hvor mange bruger sort/hvid netop på grund af at genren ofte udtrykkes bedst i gråtonerne. Selvom farvefotos har også har en stor udbredelse og virker, så er der rigtigt mange fotos jeg ser som ville stå endnu stærkere i sort/hvid.
Bottom line. Både sort/hvid og farve kan mange ting til hver sin tid. Nogle mestrer at bruge dem i deres arbejde på hver deres måde. Se f.eks. Helmut Newton som har lavet mange smukke og særlige fotos i begge stilarter.
I sidste ende handler det hele om budskabet.